Hvad en synopsis er
Synopser
Synopsisopgaver er en særlig type som lægger op til og hænger sammen
med mundtlig fremstilling. Synopser er mest uddannelsesopgaver, som dog
kan sammenlignes med konference- og seminaroplæg i den virkelige verden.
Der er ikke enighed om hvad en synopsis præcist betyder på forskellige uddannelser
og fag. Nogle steder betegner synopsis hele det skriftlige materiale
som den studerende leverer inklusiv analysetekster og bilag, andre steder
kun den studerendes egen tekst med problemstilling, teori og metode til
bearbejdning af analysematerialet som så først fremlægges i den mundtlige
del. Der bruges også andre betegnelser i uddannelsessystemet, fx „mundtligt
med materiale“. Det er altså vigtigt at man fi nder ud af hvad studieordning
og praksis er på ens fag.
De samlede krav til synopsen er ofte de helt samme som til afhandlingen,
men er fordelt på forløbets dele hvoraf synopsen kun er en del, fx med denne
inddeling: Skriftlig del (synopsen) – mundtlig del (et oplæg) – diskussion (i
praksis ofte eksamen). Det specielle problem i synopsisopgaver er hvordan
undersøgelsens elementer fordeles på hvilke måder. Hvor placerer man
undersøgelse – resultater – konklusion – diskussion?
39
Bemærk at man på nogle fag bruger synopsis om andet end opgaver, specielt
om oplæg til skriftlige opgaver som udgangspunkt for vejledning, se fx s. 81.
Eller synopsis bruges synonymt med resumé (abstrakt), altså et kort referat.
Synopsisopgaven er grundigt behandlet i Mundtlig eksamen med skriftligt materiale/
synopsis (Hedelund & Jørgensen 2004).
Kilde: http://forlagetsl.dk/uploads/media/Kap1.pdf
synopsis [syZnPbsis] el. synopse [syZnPbsis] sb. synopsen, synopser, synopserne
1. en kort sammenfatning af noget længere, fx en film, en bog el. en fagtekst = RESUMÉ, ABSTRAKT
•et oplæg til en opgave med angivelse af emneafgrænsning, metode og disposition du skal lave en synopsis før du går i gang
2. en opstilling af tekster i parallelle spalter så enkeltheder der svarer til hinanden, kan sammenlignes, fx om sammenstilling af de tre første evangelier, Mattæus, Markus og Lukas
ETYMOLOGI: fra græsk s÷nopsis ‘overblik’ dannet af syn- + ópsis ‘syn, udseende, ansigt’, besl.m. Ìps ‘øje’
kilde: Politikens Nudansk Ordbog 2005
Fildeling på nettet – ophavsret og kunstneriske muligheder
I den løbende debat om fildeling af især musik og film på nettet, er fronterne tit blevet trukket skarpt op. På den ene side står dem, som mener, at der må etableres regler, der kan sikre den enkelte kunstners ophavsrettigheder, og på den anden side står dem, hvis argument er, at man ikke kan stoppe teknologien, og at man derfor må acceptere de ændrede spilleregler en sådan teknologi medfører.
Den kommercielle del af musik- og filmbranchen har igennem flere år forsøgt at dæmme op for den stigende grad af fildeling på nettet, i et forsøg på at bevare deres position på markedet og samtidig sikre den enkelte kunstners ophavsrettigheder. Men med de mange fildelingstjenester, der findes på nettet, er det stort set umuligt at forhindre.
Som et eksempel på nogle af de tiltag, der bliver taget for at komme den ulovlige fildeling og piratkopiering til livs kan nævnes sagen om den russiske hjemmeside ALLOfMP3, som sælger musik til download meget billigt (og angiveligt uden hensyn til ophavsretten på de værker de distribuerer). Den internationale paraplyorganisation for plade- og filmindustrien, IFPI og AntiPiratGruppen (som er en forening, der arbejder for at bekæmpe piratkopiering) lagde sidste år sag an mod teleselskabet Tele2, for at få dem til at blokere adgangen til ALLOfMP3. Flere IT kyndige mener, at det er et skridt i den forkerte retning, som fx IT-Politisk Forening, fordi det peger i retning af et omfattende internetcensursystem.
Mange kunstnere har dog også set de nye muligheder, der åbner sig med fildeling. Kunstnergruppen Superflex har således iværksat flere såkaldte open source projekter, der går ud på, at alle og enhver kan være med til at videreudvikle deres kunstværker fx deres ølkoncept ”Vores Øl” (http://www.voresoel.dk).
Med udgangspunkt i ovenstående synes jeg derfor, at det kunne være interessant at undersøge nogle af de problematikker/muligheder, der knytter sig til fildeling/open source på nettet. Hvilke konsekvenser får det/har det fået for ophavsretten? Med Superflex som konkret eksempel: Hvilke kunstneriske muligheder ligger der i fildeling/open source?
Søren
Den digitale tegneserie
Tegneserien blev til i takt med, at trykketeknikken blev bedre i løbet af det sidste århundreder.
I dag er det muligt at se tegneserier via Internettet, og inden længe vil det sandsynligvis også være normalt at downloade tegneseriestriber på sin mobiltelefon. Disney begyndte så småt i år 2006 at lancere muligheden for at læse tegneserier på (især børns) mobiltelefondisplay. Trykkekunsten er dermed ikke længere et nødvendigt redskab for at kunne kreere og videreformidle tegneserier. Dermed har det konventionelle trykte tegneseriealbum fået konkurrence, men har samtidig også fået et større råderum. Konkurrence, fordi Internettet er blevet et medie, der har vundet over det trykte medie på mange områder, da flere og flere bruger mere tid på Internettet end på trykte medier. Et større råderum, da nogle tegneserier publiceres i trykt form og vises på Internettet samtidig og på den måde er tilgængelig for brugere af begge typer medier. Muligheden for at publicere tegneserier på nettet kan endvidere give en mere ligeværdig synlighed mellem kendte og mindre kendte tegneserier i kraft af Internet-brugerens ligeværdige adgang til alle åbne sites på nettet.
Jeg vil se på hvilken måde denne udvikling influerer den oplevelse, der er ved at læse tegneserier, og hvorfor folk vælger at læse tegneserier på andre medier end det trykte.
Jeg vil desuden søge at finde svar på følgende spørgsmål:
Hvilke vilkår har fænomenet closure (det, som læseren gætter sig til, at der sker mellem to tegneserie-vinduer, i det hvide mellemrum) i tegneserier, som bliver vist på Internettet og på andre digitale platforme, som f.eks. mobiltelefoner, hvor der ikke nødvendigvis er plads til mere end et tegneserievindue ad gangen?
Hvad kendetegner den rolle, som tegneserier har som litteraturgenre, og hvordan berøres eller ændres denne, når tegneserier digitaliseres?
Hvilke muligheder har tegneserier for at ”begå sig” på Internettet i forhold til fortællinger, der kun er konstrueret af tekst, som f.eks. romaner og skuespil?
Eva Marie
”Second life”, Er Internettet ved at tage overhånd?
Vi kommunikerer som aldrig før på nettet; du skal bare oprette en profil og du kan skabe en hel ny verden.
Second life er din verden, din fantasi! Skab det liv du ønsker fra dit skrivebord! Det er da skræmmende…hvorfor er det så spændende og fascinerende at skabe et ”fake” liv?
Det har undret mig, at man som menneske kan have en sådan en trang til at opbygge et helt andet liv, ved siden af det liv man fysisk lever i.
Der er mange forskellige vinkler man kan belyse dette store emne på, men spørgsmålet er vel hvor meget den virkeligelige verden skal integrere sig i den virtuelle fiktive verden? Hvor meget skal man leve sig ind i denne fiktive verden, uden den påvirker den virkelige?
Man kan betragte SL som et almindelig game eller også kan man bruge denne fiktionelle verden til at skabe et forretningsliv hvor man rent faktisk kan tjene rigtige penge. Der er mange eksempler på, hvordan virkelighedens virksomheder bosætter sig i SL. (Coca Cola, Reebook Sony,og Disney). Dog er det ikke kun virksomheder. Jeg læste i Politikken (29 januar 2007) at det ”svenske institut” vil bygge en svensk ambassade, så de kan reklamere og oplyse mere om Sverige til hele SL 3 millioner indbyggere og Syddansk universitet har åbnet et helt campus i den digitale verden.
Jeg vil gerne se mere på dette fænomen: en fiktiv verden på Internettet, hvad er det der får mennesket til at bruge alt tiden på SL, er det for at skabe en ny identitet? og hvilke målgruppe er det der bruger dette ”spil”? Er denne ”verden” kommet for at blive, og hvad bliver det næste? Er vi blevet så glade for vores pcér at vi foretrækker denne i stedet for fysisk samvær?
Dette er bare et lille udkast og jeg er meget åben for andre vinkler på dette fænomen SL eller andre spil indenfor samme genre.
Nynne
nynnejorgensen@itu.dk
Formidling i offentlige institutioner
Formidling i offentlige institutioner
Mit fokus vil være formidling over nettet i offentlige institutioner:
• Hvordan formidler offentlige institutioner deres budskaber over nettet?
Hvad er den væsentlige forskel på en privat institution/virksomheds hjemmeside og en offentlig institutions hjemmeside set fra brugerens side med hensyn til anvendelse og formidling.
Denne del af eksamen bliver en komparativ analyse af forskellige offentlige og privat hjemmesider, udfra de teorier som står i web-design delen af bogen ”analyse af billedmedier”.
• Hvilke krav stilles der til offentlige myndigheders hjemmesider?
Er der lovmæssige krav, som f.eks. oplysningspligt og gennemsigtighed, der skal overholdes ved oprettelsen af en offentlig hjemmeside. Her ønsker jeg at fokusere på hvordan man ved hjælp af design kan formidle gennemsigtighed.
Ved hjælp af analyse af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, eller Forskningsstyrelsen – hjemmeside ønsker jeg, at lave en af beskrivelse hvilke beslutningsgrundlag som ligger bag ved lanceringen af et ministeriums hjemmeside og den proces som ligger forud for lanceringen af en ny hjemmeside. Opgaven vil desuden søge at beskrive, hvordan man fremstår kompetent og saglig på nettet. Ud fra analysen vil jeg opstille hypoteser om hvordan en offentlig hjemmeside skal struktureres layoutmæssigt, for at den offentlige institution fremstår så saglig som muligt og hvordan man bestemt ikke skal gøre. Derudover vil jeg give et bud på offentlige hjemmesider i fremtiden, med udgangspunkt i det papirløse samfund og se på hvordan de nye tiltag fra Økonomi og Erhvervsministeriet kan overføres til andres ministerier. I selve eksamen ønsker jeg at fokusere på formidlingsdelen af de digitale medier. Design delen bliver integreret i fremstillingsmåden, sådan at design delen handler om saglighed og præsentation på offentlige hjemmesider. I samarbejde med web ansvarlig og ansatte i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og forskningsstyrelsen vil jeg lave en analyse af www.fist.dk og www.vtu.dk på med fokus på formidling i den offentlige sektor.
Kim
Formidlingsstrategier for elektroniske og trykte nyhedsbreve
Jeg vil undersøge formidlingsstrategier for henholdsvis trykte og elektroniske nyhedsbreve med Integrationsministeriets nyhedsbrev som empirisk grundlag.
Nyhedsbrevet ‘I job nu’ eksisterer i dag i trykt form med fire årlige udgivelser, som jeg skriver artikler til gennem et studiejob.
I nærmeste fremtid skal vi også udgive et elektronisk nyhedsbrev, der publiceres 1-2 gange om måneden.
Jeg vil derfor undersøge, hvordan man kan skabe mediekonvergens mellem de to medier samt, hvilke forskellige formidlingsstrategier der gælder for henholdsvis trykte og digitale nyhedsbreve.
Rent praktisk vil jeg skulle producere artikler til hvert sit medie baseret på samme researchmateriale.
Jeg vil derfor undersøge, hvordan man optimalt udnytter de to medier til at formidle samme budskab/historie gennem forskellig vinkling?
Hvad fungerer/fungerer ikke på tekstniveau, når man formidler til henholdsvis tryk og web?
Hvordan skaber man mediekonvergens? Altså hvordan generer man trafik på hjemmesiden gennem henvisninger i det trykte nyhedsbrev (læs mere på www.nyidanmark.dk) og omvendt generer flere læsere fra hjemmesiden til det trykte nyhedsbrev (læs mere i ‘I job nu’)?
Her forestiller jeg mig, at et middel til at øge antallet af læsere af det trykte nyhedsbrev kunne være at skabe ’suspense’ ved eksempelvis i det elektroniske nyhedsbrev at afslutte en nyhedsartikel om eksempelvis et projekt eller et lovforslag med en henvisning til at man i det trykte nyhedsbrev vil kunne læse et interview eller baggrundsartikel.
Som I nok kan høre, forestiller jeg mig, at egne produkter skal indgå i eksamen, men er ikke afklaret om i hvilket omfang, evt. det er her hovedvægten skal lægges eller om produkterne blot skal indgå som en form for appendix.
Derudover kunne jeg også tænke mig at udbygge undersøgelsen med en indledende målgruppeanalyse af det trykte nyhedsbrev.
Tina
Formidling af religiøse budskaber på nettet.
Ved at analyserer hjemmesiden www.islam.dk og holde det op imod, hvad der ellers kommunikeres ud af mere interne kanaler fra Islamisk Trossamfund (Fredagsbørn, videoer, mailing lister, etc.) vil jeg undersøge, hvad formålet med siden er, hvilken målgruppe siden er rettet mod og hvilke virkemidler der gøres brug af, både på det skriftlige og det visuelle plan. Dernæst at holde det op imod det budskab, der formidles igennem de mere interne kommunikationsveje. Er der forskel på det budskab der formidles på siden og det, der formidles ved for eksempel ”Fredagsbønnen” , eller gennem de mere interne formidlingskanaler. (foldere, videos etc.)
Ved at gøre brug af de på kurset gennemgåede teknikker vil jeg først og fremmest lave en analyse af, hvad siden indeholder. På baggrund af dette prøve at danne mig en idé om hvad Islamisk Trossamfund vil formidle ved hjælp af denne side. Ved hjælp af interviews, analyse af foldere, gennemgang af transskriptioner fra fredagsbønnerne etc. vil jeg danne mig et indtryk af hvad budskabet gennem disse medier er. Ved at sammenholde dette forsøge at påpege evt. forskelle i hvad vi som offentlighed bliver præsenteret for og hvad der er budskabet igennem de mere interne kanaler.
Det bliver ofte påstået, og af og til påpeget, at der ligger skjulte dagsordner bag, hvad det Islamiske Trossamfund har af holdninger i den offentlige debat. Eller at deres Imamer taler med ”to tunger”. Ved at belyse hvad der offentligt kommunikeres ud, her gennem en af deres hjemmesider, og holde det op imod ideologien bag den muslimske tankegang, håber jeg på at kunne være med til at dokumenterer om dette er tilfældet eller ej og eventuelt påpege mulige divergerende budskaber.
Claus clbo@itu.dk DMFD_F2007
My Space
Hvorfor web 2.0??
Hvorfor blogger privatpersoner?
Hvorfor brugerdefinerede designs?
Hvorfor udstille private anliggender offentligt på nettet?
Konkret case: ”My Space”
Myspace er en international portal for unge. Her kan de dyrke egoet – og det sociale fællesskab. Her kan de finde deres eget udtryk eller beundre idolernes. Her kan alle komme i kontakt med alle – ved at kigge og klikke. Alt hvad der kræves, er en profil på Myspace.
Myspace er for venner, bekendte og folk der gerne vil møde nye mennesker – et mødested på nettet. Myspace er blandt Amerikas allerstørste websites, der som en række andre sociale fora på nettet bygger på ideen om at kende nogen, der kender nogen for at opnå noget (finde en kæreste, et job, en lækker brugt bil, noget at fordrive tiden med).
På www.myspace.com kommer man i kontakt med hinanden og drager fordel af den virtuelle verdens mange muligheder. Der deles fotoalbums, der udveksles tanker, der spilles musik og video. My Space giver mulighed for at skabe en stadig større bekendtskabskreds, og giver samtidig mulighed for at vedligeholde gamle venskaber/bekendtskaber
Men hvorfor er My Space på så kort tid blevet så stort? Hvad er det, der rykker, og hvorfor vokser sitet med mange tusinder medlemmer om dagen?
Er det et spørgsmål om at skabe den perfekte identitet, det perfekte udtryk? En kamp om at skabe et så stort netværk som muligt, være mest populær? En higen efter at være i centrum for ens omverden? Eller blot en nem og overskuelig måde at vedligeholde kontakter?
DMFD_F2007
Louise Lundgaard, louislu@itu.dk
